Niels Bohr: Filosofiske skrifter, bind II

Niels Bohr

I anledning af 100-året for Niels Bohrs atommodel, udgiver Forlaget Philosophia, i et samarbejde med Niels Bohr Arkivet, et 4-binds værk af Bohrs filosofiske skrifter. Dette er andet bind i serien, som omhandler emnet: ”Atomfysik og menneskelig erkendelse”.

189,00 kr.

Bohrs filosofiske testamente

Indholdet i Niels Bohr: Filosofiske Skrifter bind II udkom første gang i 1957, og er sammensat af Bohr selv. Den kan opfattes som Bohrs filosofiske testamente i forhold til den brede offentlighed, og indeholder bl.a. teksten ”Diskussion med Einstein om erkendelsesteoretiske Problemer i Atomfysikken”. Heri sammenfatter Niels Bohr flere afgørende diskussioner med Einstein, vedrørende spørgsmålet om kvantemekanikken er en fuldstændig fysisk teori. Niels Bohr: FIlosofiske Skrifter bind II indeholder generelt væsentlige erkendelsesteoretiske artikler fra Bohrs hånd.

 

Komplementaritetsopfattelsen

I dette andet bind af Niels Bohr: Filosofiske Skrifter arbejdes der videre fra bind I med komplementaritetsopfattelsen. Over flere artikler belyser Bohr, hvordan komplementaritetsopfattelsen kan bruges indenfor andre områder end kvantefysikken, som biologi, psykologi og kulturstudier.

 

ISBN: 978-87-93041-00-4. Bogen er udgivet på Forlaget Philosophia i 2013 og er på 125 sider.

Vægt 0,220 kg