Sartres moderne menneske

Som den moderne eksistensfilosofis grundskrift er Væren og Intet (1943) et hovedværk indenfor det 20. århundredes intellektuelle kultur. Jean-Paul Sartre skitserer et moderne og rodløst menneske, der oplever friheden som en spændetrøje, og har på mange måder forgrebet vores moderne bykultur med dens individualisme, identitetssøgen og kropsbevidsthed. Med begreber som Frihed, Selvbedrag og Valg sætter Sartre for alvor eksistensfilosofien på dagsordnen i efterkrigstidens Europa. Hans skarpsindige analyser af grundtrækkene ved den menneskelige eksistens – selvbedrag, kropslighed, fremmedgørelse og frihed – karakteriserer præcist den moderne verden, som stadig i dag er vores vilkår.

Væren og Intet udkom første gang på fransk i 1943 og er hovedværket i Sartres filosofi. Jean-Paul Sartre er af mange anerkendt som den største af de franske eksistentialister og der sættes ofte lighedstegn mellem eksistentialismen og Sartres udlægning af den. Væren og Intet er oversat til flere sprog, heriblandt engelsk og norsk, men foreligger nu for første gang på dansk.