Sundhedsfremme i teori og praksis diskuterer sundhed og sundhedsfremme i dialog mellem praksiserfaring og teori. Med afsæt i dialog mellem interviews, praksisbeskrivelser og teori konstateres det bl.a., at sundhedsfremme ikke er forebyggelse, da fokus vendes fra sygdom over mod sundhed – hvorfor sundhedsfremme kræver at praktikeren gør et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres et stykke ekspertarbejde for at hjælpe.
Dialogen mellem praksiserfaring og teori gør Sundhedsfremme i teori og praksis velegnet som brugs- og lærebog samt som inspiration for fagfolk, politikere og interesserede i sundhed, forskning, udredning og dokumentation.
Bogen er udgivet på Forlaget Philosophia i 2000 og er på 244 sider.
