Man overs\u00e6tter ikke et omfattende v\u00e6rk som Den transcendentale idealismes system<\/em> udelukkende for dets historiske relevans. Hvis ikke argumenterne stiller gyldige udfordringer til vores nutid, kunne v\u00e6rket bare overlades til filologerne. Men Schelling rejser en pointe, som er lige s\u00e5 opsigtsv\u00e6kkende og relevant som nogensinde: Viden er n\u00f8dvendigvis en konstruktion, men ikke mindre gyldig af den grund. Med moderne begreber kan han siges at argumentere for konstruktivisme og realisme p\u00e5 samme tid. Denne mellemposition \u2013 der ikke er et kompromis, men p\u00e5 \u00e9n og samme tid tager de yderste konsekvenser af begge sider alvorligt \u2013 ser man sj\u00e6ldent i dag: Der kan man tv\u00e6rtimod f\u00e5 det indtryk, at skal det v\u00e6re videnskabeligt forsvarligt, skal de humanistiske, sociale og politiske vidensfelter genskabes fra bunden i naturalismens billede (formidlet af biologien). Eller ogs\u00e5 er det hele en stor social-lingvistisk konstruktion og viden en forhandling mellem interessenter. Her har b\u00e5de moderne og postmoderne l\u00e6sere meget at l\u00e6re af Schelling \u2013 uanset om de k\u00f8ber hans argument i sin helhed eller bare sk\u00e6rper deres egne argumenter ved at tilbagevise ham.<\/p>\n\n\n\n Det var f\u00f8rst og fremmest det, der fik os i gang med overs\u00e6ttelsen. Men vi var nu ogs\u00e5 interesserede i det idehistoriske. Schellings System<\/em> er en f\u00e6nomenal l\u00e6sning af Kants filosofi. Og s\u00e5 foregriber det med syv \u00e5r et af filosofihistoriens vigtigste v\u00e6rker: \u00c5ndens f\u00e6nomenologi<\/em> af Hegel. Udgivet i \u00e5r 1800 formidler det mellem to \u00e5rhundreder; i store rubrikker mellem rationalisme og romantik. Desuden har Schelling en s\u00e6rlig forbindelse til Danmark, for det var ham, Henrik Steffens l\u00e6ste, da denne var med til bringe den nye tyske filosofi til landet. Og en del \u00e5r senere var det til Schellings forel\u00e6sninger, at S\u00f8ren Kierkegaard sad og s\u00e5 sig sur p\u00e5 samme.<\/p>\n\n\n\n Der er med andre ord b\u00e5de gode historiske og filosofiske grunde til at g\u00f8re Schellings Den transcendentale idealismes system<\/em> tilg\u00e6ngelig for danske l\u00e6sere. Men at kunne forst\u00e5 de ord, han bruger, betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at man kan tr\u00e6nge ind til det, han skriver om. Selvom han ofte skriver b\u00e5de mere klart og mindre tvetydigt end Hegel, benytter han et til tider temmelig indforst\u00e5et sprog, og fanger man det ikke tidligt, bliver det kun sv\u00e6rere sidenhen. Da vi l\u00e6ste bogen sammen, inden vi bid for bid oversatte den i f\u00e6llesskab, opstillede vi derfor ti gode r\u00e5d<\/strong> til fremtidige l\u00e6sere. Dem vil vi gerne give videre. Det giver samtidig mulighed for at forklare nogle af de valg, der er truffet i overs\u00e6ttelsen.<\/p>\n\n\n\n Det f\u00f8rste r\u00e5d<\/strong> er at g\u00f8re sig klart, hvad Schelling snakker om, n\u00e5r han kalder sin idealisme transcendental<\/em>. Begrebet stammer fra Kant og indkapsler bogens grundl\u00e6ggende fokus, nemlig kriterierne for, hvad det vil sige at vide noget. Tag et stykke viden, et udsagn: Denne bog er lang. Den viden begrundes ved at sl\u00e5 op p\u00e5 sidste trykte side, tjekke pagina og konstatere, at, ja, den er urimeligt omfattende. Vi begrunder alts\u00e5 udsagnet, dette stykke viden, ved at henvise til den virkelige genstand \u2013 ved at referere til virkeligheden. N\u00e5r der derimod skal opstilles kriterier for, hvad det i det hele taget vil sige at vide noget, m\u00e5 det forklares, hvad der menes med virkelighed. Disse kriterier kan ikke begrundes ved igen at henvise til virkeligheden \u2013 for det var jo netop denne henvisning, der skulle begrundes. Der er alts\u00e5 en forskel mellem begreber, der handler om<\/em> virkeligheden (eller verden), og begreber, der handler om, hvad der kan g\u00e6lde som<\/em> virkelighed, og af samme grund ikke kan begrundes ved at henvise til virkeligheden. Sidstn\u00e6vnte er de transcendentale begreber, og det er dem, der interesserer Schelling. S\u00e5 n\u00e5r Schelling taler om virkelighed, handler det ikke om empiriske enkeltgenstande, men om hvad der kendetegner empiriske genstande overhovedet.<\/p>\n\n\n\n Lad os give et eksempel p\u00e5 et transcendentalt begreb: kausalitet. Genstande i den empiriske virkelighed opf\u00f8rer sig kausalt, dvs. de har \u00e5rsager og virkninger. Empirister ville sige, at vores erfaringer viser os, at verden er kausalt indrettet. Men det synspunkt vender Schelling p\u00e5 hovedet. Kausalitet er ikke noget, vi beviser ved at se p\u00e5 genstande i verden, det er tv\u00e6rtimod et kriterium for, hvad der overhovedet g\u00e6lder som en genstand, dvs. hvad der g\u00e6lder som noget, vi kan observere og \u201dse\u201d. Vi kan ikke forestille os et empirisk eksperiment, der viste, at der overhovedet ikke var nogen \u00e5rsag til, at en genstand opf\u00f8rte sig p\u00e5 en bestemt m\u00e5de. M\u00e5ske kender vi ikke \u00e5rsagen, men vi vil altid g\u00e5 ud fra, at der er en. Kausalitet kan ikke falsificeres, for nu at bruge et moderne begreb.<\/p>\n\n\n\n Men hvis kausalitet ikke kan bevises ved at henvise til virkeligheden, hvordan s\u00e5? Det er den transcendentale problemstilling i en n\u00f8ddeskal. Der er brug for en helt anden type bevisf\u00f8relse end den, vi er vant til.<\/p>\n\n\n\n I sit fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00f8re en s\u00e5dan argumentation diskuterer Schelling meget eksplicit nogle f\u00e6lder, som skal undg\u00e5s. Vores andet r\u00e5d<\/strong> til l\u00e6serne er at holde godt \u00f8je med dem. Den f\u00f8rste f\u00e6lde kan kaldes subjektiv idealisme: Her er p\u00e5standen, at subjektet selv vilk\u00e5rligt v\u00e6lger kriterierne for, hvad der g\u00e6lder som virkelighed \u2013 mine subjektive ideer om hvad virkelighed er. Men det kommer i konflikt med to bestemmelser af virkeligheden, de fleste gerne vil holde fast ved, nemlig 1) at vi lige netop ikke selv kan v\u00e6lge, hvordan den er skruet sammen, og 2) at den er nogenlunde den samme for os alle. Den anden f\u00e6lde er dogmatismen, dvs. ideen om at kriterierne er givet udefra, f.eks. af Gud. Men s\u00e5 har kriterierne ikke anden begrundelse, end at de stammer fra f.eks. Gud, hvilket rettelig g\u00f8r dem lige s\u00e5 tilf\u00e6ldige, som hvis jeg havde valgt dem selv. Den subjektive idealisme og dogmatismen kan alts\u00e5 ikke begrunde kriterierne n\u00f8dvendigt<\/em>, men kun tilf\u00e6ldigt. For at undg\u00e5 disse f\u00e6lder opstiller Schelling et centralt teoretisk krav: Hvis kriterierne for, hvad der g\u00e6lder som virkeligt, ikke kommer fra virkeligheden selv eller p\u00e5 anden vis udefra, m\u00e5 det v\u00e6re subjektet, der selv aktivt s\u00e6tter dem. Samtidig kan subjektet ikke s\u00e6tte dem vilk\u00e5rligt. Dette krav er en drivende motor gennem hele v\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n Resultatet er en proces, hvor subjektet, eller jeget, som Schelling ogs\u00e5 skriver, hele tiden danner sig et billede, ikke bare af verden, men ogs\u00e5 af sit forhold til verden, og hele tiden opdager nye utilstr\u00e6kkeligheder i det billede. Utilstr\u00e6kkelighederne opdages som regel ved, at kriterierne trods jegets mange fors\u00f8g alligevel bliver tilf\u00e6ldige, tomme eller ubegrundede, og de tvinger jeget til at udvikle og forbedre billedet, s\u00e5 det bliver mere pr\u00e6cist. Det springende punkt er, at billedet hverken er givet p\u00e5 forh\u00e5nd eller er tilf\u00e6ldigt: Forholdet mellem jeget og verden er grundl\u00e6ggende bestemt ved at udvikle sig og antage form i takt med jegets aktivitet \u2013 det Schelling kalder den \u201cideelle virksomhed\u201d. Til geng\u00e6ld er det muligt at sige noget med n\u00f8dvendighed om denne virksomhed og dens m\u00e5de at virke p\u00e5, og det er, hvad der sker i Den transcendentale idealismes system<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Dette bringer os til vores tredje r\u00e5d<\/strong> og det ord, der har voldt os st\u00f8rst problemer, nemlig T\u00e4tigkeit<\/em>. I Gyldendals r\u00f8de ordbog gengives det med \u201cvirksomhed, driftighed, arbejdsomhed\u201d, men den umiddelbare indskydelse var at skrive \u201caktivitet\u201d. Det er dejlig neutralt og betyder ikke mere, end at et eller andet sker. Problemet viste sig dog hurtigt: Schelling bruger simpelthen Aktivit\u00e4t<\/em> til at definere T\u00e4tigkeit<\/em> med. Det gik alts\u00e5 ikke. Valget faldt til sidst p\u00e5 \u201cvirksomhed\u201d, uagtet at det som oftest er noget, forretningsm\u00e6nd og -kvinder k\u00f8ber, driver og s\u00e6lger igen. At \u201cvirksomhed\u201d s\u00e5 viste sig at st\u00e5 i forbindelse ikke bare med durch die Tat selbst<\/em> (som vi har oversat med \u201cved at s\u00e6tte i v\u00e6rk\u201d), men ogs\u00e5 med \u201cvirkelighed\u201d, som en art kompensation for, at vi var n\u00f8dt til at gengive Tatsache<\/em> med \u201ckendsgerning\u201d \u2013 det er den slags, man skal kunne nyde, hvis der skal v\u00e6re noget ved at lave en overs\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n Virksomhed er mere end noget andet det, der kendetegner det schellingske jeg. Jeget er aktivt, ikke passivt, det er virksomt i forhold til ikkejeget og tager ikke bare imod indtryk udefra; det \u201clider\u201d (leidet<\/em>), som Schelling skriver, ikke bare under et sansebombardement som en anden groggy bokser, men giver selv igen. Men jegets virksomhed er ikke bare de handlinger, som vi kender fra vores daglige liv. Jeget er virksomt i den forstand, at det \u201cs\u00e6tter\u201d (setzt<\/em>) \u2013 et andet af Schellings yndlingsord, som betyder noget i stil med \u201cforuds\u00e6tter\u201d eller \u201cantager\u201d eller \u201cpostulerer\u201d \u2013 kriterierne for, hvad der g\u00e6lder som virkeligt. Hvilket ikke betyder, at det skaber denne virkelighed i en fysisk forstand.<\/p>\n\n\n\n Netop fordi jegets virksomhed selv s\u00e6tter disse kriterier, er den imidlertid ikke underlagt principper, jeget ikke selv har adgang til (selvom det er muligt, p\u00e5 et givent stadie, at det endnu ikke<\/em> har adgang til dem). Tv\u00e6rtimod danner virksomheden hele tiden sig selv p\u00e5 baggrund af sin hidtidige virksomhed med det form\u00e5l at producere en ny virksomhed, som er endnu virkeligere. Og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n Denne proces, hvor jeget opstiller reglerne for viden, skal ikke forst\u00e5s som en indl\u00e6ring, som psykologi; det er snarere en logisk-normativ proces. Og heri ligger det fjerde r\u00e5d<\/strong>: Den tid<\/em>, der er impliceret i ordet \u201cvirksomhed\u201d, er en metafor. Schellings System<\/em> kan ses som en logisk rekonstruktion af denne proces. Selve rekonstruktionen foreg\u00e5r selvf\u00f8lgelig over tid \u2013 fordi den skal skrives ud som bogstaver p\u00e5 en bogside \u2013 og det er ogs\u00e5 meget muligt, at der i et individ med en krop foreg\u00e5r noget tilsvarende rent psykologisk. Men det er ikke det, der er p\u00e5 spil i Systemet<\/em>. En logisk rekonstruktion forst\u00e5s nok mest ligetil som en metode til at fremstille den (transcendentale) argumentation, som allerede er forudsat, n\u00e5r jeget observerer og taler om verden. Af samme grund skal selve begrebet om jeget heller ikke l\u00e6ses psykologisk, men snarere logisk: det der frems\u00e6tter (potentielt gyldige) p\u00e5stande om verden.<\/p>\n\n\n\n Jegets virksomhed er s\u00e5 at sige en argumenterende samtale, det f\u00f8rer med sig selv. Her introducerer Schelling s\u00e5 en komplikation i sin fremstilling, hvortil h\u00f8rer r\u00e5d nummer fem<\/strong>: Til jegets \u201cstemme\u201d f\u00f8jer han filosoffens stemme, og til hver af dem h\u00f8rer en synsvinkel. For jegets vedkommende er synsvinklen begr\u00e6nset. P\u00e5 ethvert givent tidspunkt i den boglange samtale kan jeget kun se, hvad det selv ved \u2013 eller har sagt til sig selv. (En overs\u00e6ttelsesnote til ordet \u201ctidspunkt\u201d: Schelling bruger ordet Moment<\/em>, som betyder \u201cmoment\u201d eller \u201c\u00f8jeblik\u201d, men de ord ville v\u00e6re forvirrende i konteksten. Vi har i stedet oversat med \u201cstadie\u201d for at markere, at der er tale om led i en fremadskridende proces). Filosoffen har derimod en ubegr\u00e6nset synsvinkel, og foruden fuld adgang til alle jegets tanker har filosoffen ogs\u00e5 mulighed for at tr\u00e6kke disse op p\u00e5 et h\u00f8jere refleksionsniveau, sammenligne med andre stadier i jegets samtale og s\u00e6tte dem i forhold til den overordnede opgave, filosoffen Schelling har stillet sig selv. Filosoffen har med andre ord et kommentarspor, der kan udl\u00e6gge teksten og samtidig tjener til at s\u00e6tte den tidslige metafor i parentes og markere, at teksten er en rekonstruktion af en altid allerede genneml\u00f8bet proces. Hvis man, n\u00e5r man l\u00e6ser, s\u00f8rger for at holde de to stemmer adskilt, slipper man for meget forvirring.<\/p>\n\n\n\n Forskellen mellem jegets begr\u00e6nsede og filosoffens ubegr\u00e6nsede viden markerer et meget interessant felt. Det, filosoffen ved om jeget, som jeget ikke ved om sig selv, kunne vi kalde jegets \u201cubevidste\u201d (og Schelling bruger faktisk netop ordet unbewusst<\/em> et par gange). I mods\u00e6tning til Sigmund Freuds underbevidste er det ikke barndommens fortr\u00e6ngninger og amorfe beg\u00e6r, der rumsterer hos Schelling. Det er snarere den viden, jeget ikke har \u201cendnu\u201d, og m\u00e5ske den, som det ikke har \u201cl\u00e6ngere\u201d, idet det har et nyt forhold til verden. Schelling definerer med andre ord viden negativt, og hertil knytter sig vores sjette r\u00e5d,<\/strong> for det er ikke s\u00e5dan, vi taler til daglig (selvom moderne modallogisk erkendelsesteori indeholder mange af de samme tanker).<\/p>\n\n\n\n Viden er i Schellings \u00f8jne et negativt begreb af to grunde. Den f\u00f8rste er, at hvis jeget selv s\u00e6tter kriterierne for, hvad der er virkeligt og ikke for eksempel fri fantasi, er jeget n\u00f8dt til at s\u00e6tte dem som en slags begr\u00e6nsning<\/em> af sig selv: Jeget kan kun anerkende sine egne kriterier som gyldige, hvis disse kriterier underl\u00e6gger jeget en vis tvang, n\u00e5r det betragter virkeligheden. Bogen vrimler derfor ogs\u00e5 med ord som gr\u00e6nse, begr\u00e6nsning, indskr\u00e6nkning og s\u00e5gar det elegante indskr\u00e6nkethed (Grenze, Schranke, Beschr\u00e4nkung, Beschr\u00e4nktheit).<\/p>\n\n\n\n Den anden grund er, at ogs\u00e5 konkret viden om verden foreg\u00e5r ved indskr\u00e6nkning, alts\u00e5 ved at udgr\u00e6nse alle de muligheder, der ikke er tilf\u00e6ldet. Man kan forestille sig et endel\u00f8st rum af mulige scenarier, hvor alt s\u00e5 at sige er tilf\u00e6ldet. Viden handler om at udelukke de scenarier, der ikke g\u00e6lder. Som n\u00e5r man i et eksperiment isolerer og udelukker en lang r\u00e6kke mulige \u00e5rsager til en kemisk proces for p\u00e5 den m\u00e5de at afklare, hvad der faktisk er \u00e5rsagen. At vores viden bliver stadig mere eksakt, betyder grundl\u00e6ggende, at vi kan udelukke stadig flere alternative forklaringer. Denne m\u00e5de at betragte viden p\u00e5 bringer en st\u00e6rk rumlig<\/em> metafor i spil, hvor virkeligheden er hugget ud af det uendelige mulighedsrum som en statue af en marmorblok. Og p\u00e5 samme m\u00e5de som det kan v\u00e6re fristende, men forvirrende, at forst\u00e5 tidsligheden psykologisk som en personlig udvikling, er det fristende at forst\u00e5 rumligheden psykologisk \u2013 f.eks. som en jegdannelse i psykoanalytisk forstand: Ligesom det lille barn, der hos Melanie Klein danner sit jeg ved at udskille sig fra den moderkrop, det oprindeligt var en del af, bliver jeget hos Schelling et vidende subjekt ved at adskille sig fra ikkejeget og indskr\u00e6nke og afgr\u00e6nse det som en verden. Bortset fra at b\u00e5de tiden og rummet bedst l\u00e6ses metaforisk.<\/p>\n\n\n\n Denne negative eller begr\u00e6nsende forst\u00e5else af viden g\u00e6lder ogs\u00e5 jeget selv. Hvis det antages, at der overhovedet er noget, der kan vide (og hvis der ikke er det, kan vi lige s\u00e5 godt pakke sammen), m\u00e5 der ogs\u00e5 v\u00e6re noget at have viden om. Kald det \u201cjeget\u201d. Uanset om det er gyldig eller ugyldig viden, jeget har, ved det \u2013 med gyldighed \u2013 at det kan have viden, der enten er gyldig eller ugyldig, og<\/em> at der er noget, det kan have viden om, nemlig sig selv. Det har en rudiment\u00e6r selvbevidsthed. Men hvis jeget har en viden om sig selv \u2013 en selvbevidsthed \u2013 m\u00e5 der n\u00f8dvendigvis v\u00e6re noget, der ikke g\u00e6lder for jeget, alts\u00e5 noget andet end jeget: ikkejeget. Jeget m\u00e5 alts\u00e5 s\u00e6tte noget, der ikke g\u00e6lder for det selv, en genstand uden for dets egne gr\u00e6nser: tingen i sig selv (Ding an sich<\/em>), som Kant sagde og Schelling med ham. Men, g\u00e5r det op for jeget, tingen i sig selv er noget, jeget selv har sat, og den er alts\u00e5 ikke reel,<\/em> men ideel<\/em>, ikke uden for men en del af jeget selv.<\/p>\n\n\n\n Det f\u00f8rer direkte til r\u00e5d nummer syv<\/strong>. I hvert fald siden Ren\u00e9 Descartes og hans opdeling i sj\u00e6lens res cogitans<\/em> og den fysiske verdens res extensio<\/em> har der v\u00e6ret tradition for at forst\u00e5 forholdet mellem subjekt og objekt, mellem jeg og verden, som et rumligt forhold mellem inde og ude: Viden er noget indre, der handler om noget ydre. Det kan til dels genkendes hos Kant, n\u00e5r han indf\u00f8rer en ting i sig selv, der er uden for subjektet og principielt utilg\u00e6ngeligt for det. Den modstilling opl\u00f8ses hos Schelling, hvor gr\u00e6nsen mellem jeget og ikkejeget er noget, jeget indf\u00f8rer og<\/em> fortl\u00f8bende reevaluerer. Det bliver faktisk til en art logisk motor, fordi det f\u00f8rer til vekselvirkningen mellem det \u201cideelle\u201d og det \u201creelle\u201d. Det er helt afg\u00f8rende at holde sig for \u00f8je, hvordan det er noget, jeget<\/em> l\u00f8bende afgr\u00e6nser, ikke filosoffen. Det er netop den m\u00e5de, jeget afgr\u00e6nser p\u00e5, der er bogens emne; det er d\u00e9t, der driver jegets samtale med sig selv og dermed bogen frem. I Schellings h\u00e6nder er det et raffineret instrument, men en grov skitse kan godt give et indtryk af det: Det ideelle<\/em> er i og for sig let nok \u2013 det er det, der h\u00f8rer ideerne til, jegets tanker, om man vil. Det er det reelle<\/em>, der viser sig at give problemer. Det er det, der ikke er ideelt, dvs. ikkejeget. Den reelle virksomhed er den aktivitet, som ikke er jegets egen. Men det er jo jeget selv, der s\u00e6tter det reelle som reelt, hvilket m\u00e5 betyde, at det er produktet af en ideel virksomhed. For hver gang jeget fors\u00f8ger at s\u00e6tte en reel virksomhed \u2013 og det hele kan jo v\u00e6re lige meget, hvis der ikke er en reel virksomhed \u2013 m\u00e5 det p\u00e5 et senere tidspunkt indse, at det er dets egen ideelle virksomhed.<\/p>\n\n\n\n Kun filosoffen og ikke jeget ved, at dette udsigtsl\u00f8se spejlkabinet d\u00e6kker over, at der er identitet mellem den ideelle og den reelle virksomhed. Men faktisk bev\u00e6ger hele Schellings System<\/em> sig frem mod denne identitet; alle de mange differentieringer og specificeringer \u2013 mellem ideel og reel, subjekt og objekt osv. \u2013 er i virkeligheden opdelinger af det identiske. Det er r\u00e5d nummer otte<\/strong>: at holde \u00f8je med bogens overgange. Ved et af bogens h\u00f8jdepunkter skifter Schellings udredninger s\u00e5ledes fra erkendelsesfilosofi til praktisk filosofi, idet jeget opdager, at det ikke p\u00e5 egen h\u00e5nd kan etablere et erkendelsesteoretisk begrundet forhold til virkeligheden. S\u00e5 l\u00e6nge jeget udelukkende forholder sig til sine egne isolerede muligheder, h\u00e6ver erfaringen af virkeligheden sig aldrig fra faktiske handlinger til et bevidst sp\u00f8rgsm\u00e5l om sandhed. Det dynamiske samspil mellem jeg og ikkejeg er alts\u00e5 ikke tilstr\u00e6kkeligt til at give gyldighed; det sker f\u00f8rst i vekselvirkningen mellem flere jeger med hver sit dynamiske forhold til et ikkejeg. Schelling har med andre ord en social epistemologi og indf\u00f8rer i dette v\u00e6rk \u2013 flere \u00e5r f\u00f8r Hegel \u2013 begreber om anerkendelse og historie.<\/p>\n\n\n\n I m\u00f8det med den anden \u201cintelligens\u201d (Schellings ord) kan jeget se, at dets egen ideelle virksomhed er identisk med den fremmede virksomhed og derfor i en vis forstand reel. P\u00e5 alle stadier anskuer (Anschauen<\/em>, der helt grundl\u00e6ggende betyder, at jeget har noget i tankerne) jeget og fors\u00f8ger at hitte rede i, hvad der kommer fra det anskuede, og hvad det selv bidrager med, men i sidste ende er det alt sammen det samme, der blot er blevet begr\u00e6nset. Det ved filosoffen allerede, men det kan f\u00f8rst egentligt anskues i kunsten, hvorfor Schellings System<\/em> da ogs\u00e5 slutter med en kunstfilosofi.<\/p>\n\n\n\n Hvis r\u00e5d nummer otte var at holde \u00f8je med overgangene, er r\u00e5d nummer ni<\/strong> at huske p\u00e5 den oprindelige problemstilling. Jo l\u00e6ngere man n\u00e5r hen i det, der udvikler sig til en selvbevidsthedens historie, jo lettere bliver det at tabe tr\u00e5den og l\u00e6se argumenterne uafh\u00e6ngigt af de mange forudg\u00e5ende stadier. Men selv n\u00e5r Schelling taler om kunst, er hans \u00e6rinde fortsat at vise, hvorfor vi meningsfuldt kan sige, at der kan findes gyldig viden om verden.<\/p>\n\n\n\n Om Schelling lykkes med sit projekt, m\u00e5 v\u00e6re op til l\u00e6serne selv at vurdere. Har man forst\u00e5et de problemer, han fors\u00f8ger at l\u00f8se, er man allerede n\u00e5et langt og vil formentlig opdage, at de rummer et kritisk potentiale, som er lige s\u00e5 relevant som nogensinde, for eksempel for de verserende diskussioner om konstruktivisme og realisme. Det tiende og sidste r\u00e5d<\/strong> er derfor, at man sagtens kan l\u00e6se Den transcendentale idealismes system<\/em> uden at acceptere hele systemet og alligevel blive klogere af l\u00e6sningen. Meget af det mest fascinerende i bogen foreg\u00e5r i hvert fald p\u00e5 mikro- og nanoniveau, n\u00e5r han blotl\u00e6gger epistemologiens problemer og gang p\u00e5 gang afviser for nemme l\u00f8sninger. Tekstgrundlaget for overs\u00e6ttelsen er v\u00e6rkudgaven udgivet p\u00e5 Felix Meiner Verlag fra r\u00e6kken Philosophische Bibliothek (F. W. J. Schelling: System des transzendentalen Idealismus<\/em>, udg. af H. D. Brandt, P. M\u00fcller og W. Schulz, Hamburg 2000).<\/p>\n\n\n\n K\u00f8benhavn, oktober 2020 Overs\u00e6tternes fulde forord til “Den transcendentale idealismes system” af Friedrich W. J. Schelling Man overs\u00e6tter ikke et omfattende v\u00e6rk som Den transcendentale idealismes system udelukkende for dets historiske relevans. Hvis ikke argumenterne stiller gyldige udfordringer til vores nutid, kunne v\u00e6rket bare overlades til filologerne. Men Schelling rejser en pointe, som er lige s\u00e5 opsigtsv\u00e6kkende og relevant som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2240","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2240","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2240"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2240\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2243,"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2240\/revisions\/2243"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/philosophia.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2240"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Ulf Houe<\/em>
Lasse Posborg Michelsen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"