Denne Joomla CMS hjemmeside er implementeret af Webzoo - Professionel Joomla leverandør

Giorgio Agamben: Undtagelsestilstand

»Det er dette ingenmandsland mellem offentlig ret og politisk kendsgerning, mellem retsorden og liv, som denne undersøgelse har sat sig for at udforske. Kun ved at fjerne sløret fra denne utydelige zone vil vi kunne nærme os en forståelse af, hvad der er på spil i forskellen - eller den formodede forskel - mellem det politiske og det juridiske og mellem retten og det levende. Først da vil det måske være muligt at besvare det spørgsmål, som til stadighed høres i den vestlige politiske historie: Hvad vil det sige at handle politisk?«
- Giorgio Agamben

»Da et konservativt medlem af Den Amerikanske Kongres for noget tid siden omtalte fangerne på Guantanamo som ´dem, der ikke blev ramt af bomberne´ og dermed havde mistet deres ret til at leve, gjorde han næsten bogstaveligt brug af Agambens begreb om homo sacer - et menneske der er reduceret til nøgent liv uden nogen legale eller civile rettigheder. Det, du holder i dine hænder, er ganske enkelt bogen for alle dem, der ikke blot ser 9-11 som en grund til patriotisk mobilisering, men snarere som en anledning til en dybere refleksion, over hvor vi står i dag med hensyn til det mest grundlæggende i vores civilisation.«
- Slavoj Zizek

Undtagelsestilstand er den fjerde bog i serien Radikalfilosofi. Serien fokuserer på bøger, der i en træt og kynisk verden fastholder gnisten i det at leve, tænke og handle.

Narrative, Self and Social Practice
Ed: Uffe Juul Jensen & Cheryl F. Mattingly

In this book, we hope to facilitate an interdisciplinary discussion barely begun, one that traverses a space between philosophers interested in narrative, self and practice, on the one hand, and social science scholars working to develop theories of self and social practice (including narrative theories of practice), on the other.



Articles by: Carol Fleisher Feldman, Linda Garro, Rom Harré, Uffe Juul Jensen, Mary C. Lawlor, Cheryl Mattingly, Morten Nissen, Martha Nussbaum, C. Jason Throop, Terence Turner and Steen Wackerhausen.

Mill Om Friheden - Oversættelse og Guide 
Af: Jørgen Husted

John Stuart Mills Om friheden fra 1859 er hovedværket i moderne liberal samfundstænkning. Mill fremlægger princippet om frihed under ansvar og konstruerer begreberne individuel frihed, personlig frihed og individets selvbestemmelse. Hans argumenter for ytrings- og diskussions frihed anses for nærmest definitive. Han forsvarer en politisk moral, der bygger på respekten for den enkelte og tanken om socialt ansvar. Værket er udgangspunkt for de nyeste forsvar for de liberale demokratiers grundværdier. Det er enestående ved sin almene tilgængelighed, uhørte udbredelse og indflydelse langt ud over filosofien. Mill om friheden giver en ny oversættelse og udførlig guide til værket. Stikordene er ligeværd, åndsfrihed og demokrati.

Perspektiver på pleje - Værdier i praksis
Red: Torben E. Andreasen

Plejeområdet er i disse år under pres. Det skyldes ikke mindst de store forandringer, området undergår i takt med, at krav om rationalisering, kvalitetskontrol, centralisering, privatisering m.v. skal realiseres. Det kan derfor næppe betvivles, at en vis tvivlrådighed er fremherskende. Gør man det som plejer godt nok over for dem, man skal yde en plejeindsats? Mere grundlæggende: Hvad er i grunden god pleje?

Ved at anlægge forskellige perspektiver på det at pleje andre mennesker søger denne bog at indkredse det værdifulde i plejegerningen – altså plejens værdigrundlag – og herigennem at kaste lys over selve det grundlæggende i enhver form for pleje. Spørgsmålene, der undersøges, er spørgsmål om selve det at pleje, spørgsmål om pleje af svage ældre, af somatisk lidende, af psykisk lidende, af somatisk og psykisk lidende, spørgsmål om rummets og madens betydning i og for plejen samt spørgsmål om plejens samfundsmæssige og ledelsesmæssige indplacering.

Bogen består af originale bidrag, skrevet af en række fagfolk, som forsker i plejens karakter, praktiserer pleje, gør sig overvejelser over de filosofiske sider ved plejemæssig praksis, og som alle er stærkt optagne af spørgsmålet om, hvorledes vi opnår det, vi alle tilstræber, nemlig en så god plejeindsats som overhovedet muligt.